Pantaenius Afdelinger

* Pantaenius UK Limited is authorised and regulated by the Financial Conduct Authority (Authorised No.308688)

Velkommen til din personlige brugerflade
  • Download policer, betingelser og klausuler
  • Tjek og ændre dine personlige oplysninger/data
This service is currently not available. Please try again later.
08/03/2017
Forebyggelse

Undgå stormskader på båden selv under den stærkeste orkan

Med foråret og efterårets komme begynder en stormfuld tid, og det er almindelig kendt, at det øger risikoen inden for vandsport. Om det er på vandet, i havnen eller på land - det vigtigste er at være forberedt, så båd og besætning om muligt overstår en storm uden mén.

Det er ikke så meget, der skal til. En ekstra fender her, en ekstra agtertrosse der, at følge med i vejrudsigten eller den forebyggende kontrol af udstyret. Men alligevel ser man igen og igen stormskader som følge af utilstrækkelig forberedelse eller mangelfuld sømandskab.

HVOR ER MAN MEST SIKKER?

Det lyder måske underligt: Undertiden er det bedre at være i rum sø end i nærheden af land, når det stormer. For jo nærmere man kommer land, desto mindre er vanddybden. På fladt vand bliver bølgerne korte og stejle, hvilket ikke kun belaster materiellet meget men også udmatter besætningen. Har man altså ikke mulighed for at anløbe en beskyttende havn, er det bedre at ride stormen af på havet. I havnene ved eksempelvis Middelhavet ligger bådene om sommeren tæt sammen, lidt tilfældigt fortøjet med mooring eller bovanker og agtertrosse. Når dønninger fra en storm slår ind her, medfører det ofte betydelige skader..

SIKKER I HAVN

Selvfølgelig bør din båd uanset vejret fortøjes godt og sikkert. For- og agterspring holder sammen med for- og agtertrosse båden på plads, elastisk tovværk med stor brudstyrke afbøder ryk, fendere langs skrog og agterstavn beskytter mod kontakt med bro og nabobåde. Når en storm trækker op, gælder det om at træffe yderligere forholdsregler. Kontroller alle fortøjningstrosser for slidte- og skamfilede steder, skift beskadiget tovværk. Læg ekstra tov og fendere klar, så du i nødstilfælde kan sikre yderligere. Og - vel egentlig en selvfølge - læg båden, så vind, bølger og strøm presser båden væk fra og ikke ind mod broen.

VÆR GODT FORBEREDT

En anden vigtig faktor er en grundig og ansvarsbevidst planlægning og forberedelse af turen. Hertil hører uden tvivl en detaljeret instruktion af besætningen. Især ved charterture skal man sørge for at få en udførlig introduktion af firmaet, som udchartrer båden, så hele besætningen finder sig til rette ved hårdt vejr. Hvordan fungerer ventilerne? Hvor er boltsaksen til vanterne? Hvordan ser sejlsætningen ud ved storm? Raser stormen allerede, er det for sent.

Pantaenius stiller ingen særlige krav til, hvordan man skal forholde sig i hårdt vejr, bortset fra i hurricane-områderne i Caribien (se nedenfor - hurricaneklausul). Enhver sejler bør bruge sin sunde menneskeforstand og udvise godt sømandskab. En huskeregel siger: Forhold dig altid, som du ville tilråde dine kære. Lyt regelmæssigt til vejrmeldingen, undgå ved storm kyster med pålandsvind, reb sejlene i tide og tilpas hastigheden til omstændighederne - dette er kun en del af det, som burde være selvindlysende.

Godt sømandsskab og sund menneskeforstand

 

KORT OG GODT

  • Hent og følg med i vejrmeldingen
  • Find en egnet ligge- eller ankerplads, ekstra sikring af båden
  • Kontroller og test regelmæssigt udstyr, som har betydning for sikkerheden, eks. sejlsætning i storm
  • Sørg for, at besætningen er orienteret om udstyr og adfærd i nødstilfælde

 

 

Pantaenius - en troværdig partner
Hvor vigtig er sikkerhed og ro i sindet…
Med 50
års

erfaring garanterer vi en professionel og effektiv skadebehandling, når du har mest brug for det.

100.000
kunder

har allerede tillid til os og gør Pantaenius til den førende udbyder af bådforsikringer i Europa.

35.000
eksperter

i vores netværk hjælper os med at sikre dig lokal service og hjælper dig med råd og ekpsertise i hele verden.