Når vandet trænger sig på, hvor kommer det fra?

Vandindt rængning

Vi anbefaler, at du hvert år laver en grundig inspektion af alle de fejlkilder, der kan føre til, at båden tager vand ind, når den er kommet i vandet. Den åbenlyse årsag er søventilerne, som af og til giver vand under dørken. Når du kontrollerer søventilerne, kan der være noget der giver sig selv, og noget du som bådejer, kan blive i tvivl om. Slanger og spændebånd på søventilerne er som regel til at finde fejlene på. Du må oftest ned og kravle under cockpitdørken eller et andet sted, for at finde frem til dem, men der er ikke nogen vej uden om. Det du skal sikre dig er, at slangerne ser hele og friske ud, og at der ikke er ved at komme krakeleringer i gummiet. Spændebåndene skal være rustfrie, og det er meget vigtigt, at det er hele spændebåndet, der er rustfrit.

Er skruen eksempelvis ikke rustfri, så må du kassere spændebåndet, for så er spændebåndet heller ikke rustfrit. Her skal du se efter, at der slet ingen rust er på nogen dele af spændebåndet. Er der anvendt samlestykker eller forgreningsstykker til at samle slanger med, er det vigtigt, at du undersøger om disse er hele og uskadte. Du skal også sikre dig, at de er fremstillet til det formål, som de bliver anvendt til, for det kan blive en kedelig oplevelse, hvis de knækker fra hinanden. Søventilen er lidt sværere at blive klog på.

Her er det igen at kigge, om den ser hel og sund ud, eller om den er begyndt at bære præg af alder, eller om den er irret. Søventiler findes i mange slags materialer, og nogle er mere bestandige over for søvand end andre. Bronze er nok det bedste, men også komposit og visse ventiler i rustfrit stål er af høj kvalitet.

Her betaler du så lidt mere, end du typisk gør for messing. Afhængig af hvilket materiale, der er anvendt, skal du holde øje med om f.eks. den nikkel, der er i messingventiler, bliver ’vasket ud’ af ventilen. Det er ikke farligt at give sine søventiler en lidt hårdhændet behandling i forbindelse med kontrollen. Hellere ødelægge en ventil, en slange, et T-stykke eller et spændebånd ved kontrol, end senere når båden ligger i vandet.

Sejldrevsmembran, stævnrørspakning eller z-drev?

Der er i reglen kun to måder på henholdsvis både en sejl- og motorbåd, hvorpå du flytter kraften fra motor/ gear og til propellen. Båden kan have et sejldrev med en sejldrevsmembran, som er den gummitætning, som sidder rundt om sejldrevet, og som er monteret i en krans i skroget. Denne sejldrevsmembran er lavet af gummi, og er en ret tyk sag. Den sidder i dybet under gearet, og den skal du også holde øje med. Den har fra fabrikantens side en ’udløbsdato’, og vi som forsikringsudbyder, anbefaler, at du altid følger producentens anvisninger.

Vi anbefaler også, at du løbende holder membranen under opsyn. Her skal du kigge efter, om den ser ud til at være frisk i gummiet, og at der ikke er begyndende revnedannelser. Er du det mindste i tvivl, anbefaler vi, at du beder mortorværkstedet, som udfører service på motoren, om at besigtige membranen og notere på regningen, om membranen er i fin form. Det skal siges, at det er yderst sjældent, at vi oplever problemer med en sejldrevsmembran, som en direkte årsag til vandindtrængning. Akseltræk er den anden måde at flytte energien fra motor/gear til propellen på. Denne er anvendt på både motor- og sejlbåde.

Her sidder der en stævnrørspakning, som du skal besigtige for skader eller tegn på slid. Stævnrørspakninger kan se forskellige ud, men er som udgangspunkt en sort gummipakning, der er spændt på skroget på stævnrøret, som akslen går igennem. Du skal kigge efter skader og tegn på slid, og at den sidder, som den skal. Z-drevet har, afhængig af mærke og model, typisk flere gennemføringer og bælge, og især bælgen på trækakslen kan give vand, hvis den går i stykker. Den må under ingen omstændigheder bære præg af slid og alder, da denne typisk er en tyndere bælg, og den skal kunne flekse ret meget. Igen er det sådan, at hvis du bliver i tvivl om tilstanden, så spørg en servicemand.

Det kan anbefales at du holder disse steder under opsyn gennem hele sæsonen, da det vil blive helt tydeligt, hvis der begynder at sive vand ind igennem en defekt tætning. Når båden står på land, kommer der jo ikke vand ind ad en utæt pakning. Her må du bare sikre dig, at tingene er hele og uden skader.

Bovpropellen

Denne er også et kapitel for sig, da der findes flere forskellige mærker, modeller og udførelser. Den faste tunnelmonterede er den mest simple at holde under opsyn. Når der kommer en aksel ud af båden med en propel på, så er der også en tætning, og denne skal du holde under opsyn. Vær opmærksom på, at der er et serviceinterval på at skifte pakninger i en bovpropel. En bovpropel er ikke en evighedsmaskine, men et punkt for service og vedligehold.

Det er der måske ikke så mange, der tænker over, men det kan blive fatalt bare at skyde tanken fra sig. På de fast monterede tunnel modeller, er det begrænset mængder vand, der kan nå at komme ind, da aksler og gear er ret små, men opstår der utætheder, vil vandet trække op igennem gearet og ende i motoren. Når først en elmotor har fået saltvand, er der ikke så meget at stille op.

Svingtruster

De både, der sejler med en svingtruster af enten det ene eller det andet mærke, bør også have særlig opmærksomhed - både i forhold til, om de dele, der skal tætne svingsystemet, er hele og uden skader, men i særdeleshed også, om der er et serviceinterval på disse komponenter. Går bælgen i stykker på en svingtruster, er der også sandsynlighed for, at båden tager så meget vand ind, at den kan synke på ret kort tid.

Det er heldigvis sjældent, at disse skader opstår, mens båden er ude at sejle. Det sker som oftest, når båden ligger i havn. Det er ret almindeligt, at det sker i foråret, når bådene er kommet i vandet efter et halvt års pause på land.

Vi oplever generelt, at det bliver svært at skaffe reservedele til bovpropeller, der er over 10-15 år gamle, hvorfor en defekt motor kan betyde, at det vil kræve en hel ny installation. Det kan for det meste lade sig gøre at få pakningerne i længere tid end de øvrige komponenter, hvorfor det sagtens kan svare sig at holde pakningerne i orden, så du undgår, at en defekt pakning kommer til at koste en hel bovpropel.

Når båden skal i vandet

 Når båden skal i vandet, er der en ting, du bør gøre, inden båden hænger i kranen. Vi anbefaler, at du lige tæller efter, hvor mange steder der kan være fare for vandindtrængning. Altså hvor mange søventiler er der i båden, måske 3 stk., samt eventuelt bovpropellen, en roraksel og en stævnrørspakning samt to transducergennemføringer til fart og dybde. I alt 8 punkter. Når båden er kommet i vandet, inden kranen slipper, kigger du alle disse steder grundigt efter, om der kommer den mindste smule vand. Gør der ikke det, er man i første omgang sikker, og kranen kan slippe båden. Kommer der vand, så må kranen sætte båden tilbage på land, og fejlen må udbedres.

Efter første gang, at alle systemer har været i drift, kontrollerer du de samme 8 steder, om f.eks. en bovpropel er blevet utæt af at komme i brug efter et halvt års pause. Du skal generelt holde øje med disse punkter igennem hele sæsonen. Hvis du jævnligt holder et vågent øje med de steder, der kan være årsag til vandindtrængning, giver det ro i sindet - både når båden ligger i havn og passer sig selv, og når vi sejler i båden med familien ombord.

Er skruen eksempelvis ikke rustfri, så må du kassere spændebåndet, for så er spændebåndet heller ikke rustfrit. Her skal du se efter, at der slet ingen rust er på nogen dele af spændebåndet. Er der anvendt samlestykker eller forgreningsstykker til at samle slanger med, er det vigtigt, at du undersøger om disse er hele og uskadte. Du skal også sikre dig, at de er fremstillet til det formål, som de bliver anvendt til, for det kan blive en kedelig oplevelse, hvis de knækker fra hinanden. Søventilen er lidt sværere at blive klog på.

Her er det igen at kigge, om den ser hel og sund ud, eller om den er begyndt at bære præg af alder, eller om den er irret. Søventiler findes i mange slags materialer, og nogle er mere bestandige over for søvand end andre. Bronze er nok det bedste, men også komposit og visse ventiler i rustfrit stål er af høj kvalitet.

Her betaler du så lidt mere, end du typisk gør for messing. Afhængig af hvilket materiale, der er anvendt, skal du holde øje med om f.eks. den nikkel, der er i messingventiler, bliver ’vasket ud’ af ventilen. Det er ikke farligt at give sine søventiler en lidt hårdhændet behandling i forbindelse med kontrollen. Hellere ødelægge en ventil, en slange, et T-stykke eller et spændebånd ved kontrol, end senere når båden ligger i vandet.

Sejldrevsmembran, stævnrørspakning eller z-drev?

Der er i reglen kun to måder på henholdsvis både en sejl- og motorbåd, hvorpå du flytter kraften fra motor/ gear og til propellen. Båden kan have et sejldrev med en sejldrevsmembran, som er den gummitætning, som sidder rundt om sejldrevet, og som er monteret i en krans i skroget. Denne sejldrevsmembran er lavet af gummi, og er en ret tyk sag. Den sidder i dybet under gearet, og den skal du også holde øje med. Den har fra fabrikantens side en ’udløbsdato’, og vi som forsikringsudbyder, anbefaler, at du altid følger producentens anvisninger.

Vi anbefaler også, at du løbende holder membranen under opsyn. Her skal du kigge efter, om den ser ud til at være frisk i gummiet, og at der ikke er begyndende revnedannelser. Er du det mindste i tvivl, anbefaler vi, at du beder mortorværkstedet, som udfører service på motoren, om at besigtige membranen og notere på regningen, om membranen er i fin form. Det skal siges, at det er yderst sjældent, at vi oplever problemer med en sejldrevsmembran, som en direkte årsag til vandindtrængning. Akseltræk er den anden måde at flytte energien fra motor/gear til propellen på. Denne er anvendt på både motor- og sejlbåde.

Her sidder der en stævnrørspakning, som du skal besigtige for skader eller tegn på slid. Stævnrørspakninger kan se forskellige ud, men er som udgangspunkt en sort gummipakning, der er spændt på skroget på stævnrøret, som akslen går igennem. Du skal kigge efter skader og tegn på slid, og at den sidder, som den skal. Z-drevet har, afhængig af mærke og model, typisk flere gennemføringer og bælge, og især bælgen på trækakslen kan give vand, hvis den går i stykker. Den må under ingen omstændigheder bære præg af slid og alder, da denne typisk er en tyndere bælg, og den skal kunne flekse ret meget. Igen er det sådan, at hvis du bliver i tvivl om tilstanden, så spørg en servicemand.

Det kan anbefales at du holder disse steder under opsyn gennem hele sæsonen, da det vil blive helt tydeligt, hvis der begynder at sive vand ind igennem en defekt tætning. Når båden står på land, kommer der jo ikke vand ind ad en utæt pakning. Her må du bare sikre dig, at tingene er hele og uden skader.

Bovpropellen

Denne er også et kapitel for sig, da der findes flere forskellige mærker, modeller og udførelser. Den faste tunnelmonterede er den mest simple at holde under opsyn. Når der kommer en aksel ud af båden med en propel på, så er der også en tætning, og denne skal du holde under opsyn. Vær opmærksom på, at der er et serviceinterval på at skifte pakninger i en bovpropel. En bovpropel er ikke en evighedsmaskine, men et punkt for service og vedligehold.

Det er der måske ikke så mange, der tænker over, men det kan blive fatalt bare at skyde tanken fra sig. På de fast monterede tunnel modeller, er det begrænset mængder vand, der kan nå at komme ind, da aksler og gear er ret små, men opstår der utætheder, vil vandet trække op igennem gearet og ende i motoren. Når først en elmotor har fået saltvand, er der ikke så meget at stille op.

Svingtruster

De både, der sejler med en svingtruster af enten det ene eller det andet mærke, bør også have særlig opmærksomhed - både i forhold til, om de dele, der skal tætne svingsystemet, er hele og uden skader, men i særdeleshed også, om der er et serviceinterval på disse komponenter. Går bælgen i stykker på en svingtruster, er der også sandsynlighed for, at båden tager så meget vand ind, at den kan synke på ret kort tid.

Det er heldigvis sjældent, at disse skader opstår, mens båden er ude at sejle. Det sker som oftest, når båden ligger i havn. Det er ret almindeligt, at det sker i foråret, når bådene er kommet i vandet efter et halvt års pause på land.

Vi oplever generelt, at det bliver svært at skaffe reservedele til bovpropeller, der er over 10-15 år gamle, hvorfor en defekt motor kan betyde, at det vil kræve en hel ny installation. Det kan for det meste lade sig gøre at få pakningerne i længere tid end de øvrige komponenter, hvorfor det sagtens kan svare sig at holde pakningerne i orden, så du undgår, at en defekt pakning kommer til at koste en hel bovpropel.

Når båden skal i vandet

 Når båden skal i vandet, er der en ting, du bør gøre, inden båden hænger i kranen. Vi anbefaler, at du lige tæller efter, hvor mange steder der kan være fare for vandindtrængning. Altså hvor mange søventiler er der i båden, måske 3 stk., samt eventuelt bovpropellen, en roraksel og en stævnrørspakning samt to transducergennemføringer til fart og dybde. I alt 8 punkter. Når båden er kommet i vandet, inden kranen slipper, kigger du alle disse steder grundigt efter, om der kommer den mindste smule vand. Gør der ikke det, er man i første omgang sikker, og kranen kan slippe båden. Kommer der vand, så må kranen sætte båden tilbage på land, og fejlen må udbedres.

Efter første gang, at alle systemer har været i drift, kontrollerer du de samme 8 steder, om f.eks. en bovpropel er blevet utæt af at komme i brug efter et halvt års pause. Du skal generelt holde øje med disse punkter igennem hele sæsonen. Hvis du jævnligt holder et vågent øje med de steder, der kan være årsag til vandindtrængning, giver det ro i sindet - både når båden ligger i havn og passer sig selv, og når vi sejler i båden med familien ombord.