Velkommen til din personlige brugerflade
  • Download policer, betingelser og klausuler
  • Tjek og ændre dine personlige oplysninger/data
This service is currently not available. Please try again later.
05/22/2025
Forebyggelse

Når nøden er størst…

Dansk Søredningsselskab blev oprettet af en gruppe frivillige i 2004, og er siden vokset til 14000 medlemmer og en stor gruppe af professionelle reddere.

Hvem frygter ikke, at motoren står af midt på havet på en blæsende dag? Eller at riggen pludselig kollapser, og efterlader båden med hele familien ude af stand til at komme i havn igen? 

Den situation er desværre ikke ualmindelig. Over 1000 gange om året rykker bådene fra Dansk Søredningsselskab ud til opgaver som disse. Siden 2004 har Dansk Søredningsselskab været klar til at rykke ud og hjælpe på vandet, hvor der er opstået problemer. De over 400 frivillige på 14 stationer er parate til at tage af sted hele døgnet, hele året og i (næsten) alt slags vejr – uden at få en krone for det. ”Frivillighed er centralt i DSRS”, siger formanden for DSRS, Steen Wintlev-Jensen. 

Quote icon

Man bliver frivillig i DSRS, fordi man kender livet på havet og brænder for at hjælpe andre, der er i nød. Vi hjælper alle – også dem, der ikke er medlemmer – men de fleste ikke-medlemmer vi hjælper, melder sig nu ind ret hurtigt!

DSRS’ mission er at assistere fritidsbrugere af vandet, som er bragt i en situation, som de ikke selv kan løse og desuden at stille frivillige og materielle ressourcer til rådighed for det offentlige beredskab i nødsituationer til søs. 20-30 procent af alle opgaverne kommer via JRCC – den statslige enhed, der koordinerer redningsopgaver til søs. 

Fra ”glade amatører” til professionelle reddere. 

 

Dansk Søredningsselskab har i mange år haft et uddannelsesprogram, som var obligatorisk at gennemgå for alle frivillige reddere. Men ved siden af den formelle uddannelse, er stationernes træning også et meget vigtigt element i at sikre, at der er kompetente reddere i besætningen.

”I takt med at DSRS får flere stationer og flere frivillige, er der i organisationen blevet sat større fokus på træningen. Bestyrelsen besluttede derfor i 2023, at man ønskede obligatorisk træning for alle frivillige besætninger”, fortæller Steen Wintlev Jensen. 

Målet med den obligatoriske træning er at sikre, at besætningerne er i stand til at løse alle DSRS’s opgaver effektivt, kompetent og forsvarligt, uden at gå på kompromis med egen eller andres sikkerhed. 

Arbejdet med at tilrettelægge et fælles træningsprogram for hele DSRS er lagt i hænderne på en gruppe af uddannelsesansvarlige, der alle har stor erfaring. 

”Takket være støtte fra D/S NORDEN/Orient’s Fond blev det i 2024 muligt at sætte gang i obligatorisk træning allerede i efteråret 2024. Med dette fokus på træning er det vores ønske, at DSRS udvikler de frivillige reddere og bevæger sig i retning af en semi-professionel redningsorganisation”, siger Steen Wintlev-Jensen. 

Behov for støtte til at opgradere materiel og stationer

Den store opgave nu er at modernisere flåden af redningsbåde og at udvide antallet af stationer. DSRS råder i dag over 18 både, hvoraf ikke to er helt ens, hvilket er dyrt i vedligeholdelse og brændstof. De fleste af bådene er desuden ved at nå afslutningen af deres levetid. 

”VI har først for nylig fået en økonomi, der gør at vi kan anskaffe nye både, så flåden trænger til en gevaldig opgradering for at kunne sikre, at vi kan udvikle os fremover. Derfor har vi behov for en større økonomisk indsprøjtning i de kommende år for at få standardiseret flåden. I betragtning af at vi løser en vigtig opgave for Staten uden hidtil at have fået en krone i støtte, så mener vi, at det vil være rimeligt, at det offentlige bidrager til at modernisere flåden”, slutter Steen Wintlev-Jensen. 

DSRS har udviklet sig til en vigtig og uundværlig operatør på vandet og har i dag ca. 14.000 medlemmer. Det er selvfølgelig mange, men hvis vi ser på hvor mange der bruger vores farvande til fritidsaktiviteter så mangler der rigtig mange medlemmer. Vi kan derfor stærkt anbefale at du melder dig ind i DSRS, så vi får styrket sikkerheden til søs endnu mere.

  • Almennyttig forening 

  • 14 stationer i indre danske farvande  

  • Mere end 400 frivillige 

  • Ca. 14.000 medlemmer 

  • 2024: 1028 assistancer 

  • 2024: 9612 personer hjulpet i havn

Med 50 års

erfaring garanterer vi en professionel og effektiv skadebehandling, når du har mest brug for det.

100.000 kunder

har allerede tillid til os og gør Pantaenius til den førende udbyder af bådforsikringer i Europa.

35.000 eksperter

i vores netværk hjælper os med at sikre dig lokal service og hjælper dig med råd og ekpsertise i hele verden.