Natsejlads

Der sænker sig en anden ro omkring båden. Horisonten forsvinder gradvist for til sidst at være helt - eller næsten helt væk - det afhænger af vejret. Er det en klar himmel, er der stadig en anelse lys tilbage, men er det overskyet, så bliver det mørkt. Det er en særlig oplevelse at sejle ind i natten. Navigationen bliver lige lidt mere vigtig, for du kan ikke længere styre på landkending, men må holde mere øje med kompaskursen. Vi har jo i de fleste både nu om dage en kortplotter at holde os til, men du må også være forberedt på at kunne sejle båden alene ved hjælp af søkort. Pludselig bliver den undervisning, man fik, da man tog duelighedsbeviset, vigtig. Du bør som minimum med 30 minutter eller en times mellemrum noterer dig din position og klokkeslettet, samt kurs og hastighed. Skulle bådens elektroniske udstyr svigte, kan den sidste kendte position, kurs og fart hurtigt give dig en idé om, hvor du befinder dig. Du skal nu til at finde din position ved at pejle de fyr, der er synlige. 

Du bør sikre dig, at båden er klar til at sejle en tur om natten. Det giver sig selv, at man skal funktionsteste lys og lanterner, så man ikke kommer afsted med en defekt på en af lanternerne, ellers kan det føre til en meget farlig situation. 

Visse farvande og ruter er bedre markeret til natsejlads end andre, og der er steder, hvor ledefyr direkte kan sikre dig, at du sejler i det løb, som du bør følge. Andre steder er det meget få lys og fyr, som i stedet for der er synlige efter mørkets frembrud. 

Når der er styr på at finde rundt på vandet, skal du til at tænke over, om der er andre på vandet, som du skal undgå at kolliderer med. Mindre lystbåde kan ofte vige for hinanden inden for korte afstande, når det bliver tydeligt, om du går for om, eller om du har vigepligt og skal gå bag om. Her er lanterneføringen vigtig, da en sejlbåd har retten til vejen, men hvor en motorbåd skal vige. Det er altså vigtigt, at du kender lanterneføringen på de pågældende fartøjer, så du ved, om du skal vige eller holde kurs og fart. 

Vigtigere er det, hvis du sejler i Øresund, eller i et andet befærdet farvand, hvor erhvervstrafikken ikke holder pause for natten. Her er det virkelig vigtigt, at du holder dig til reglen om at krydse de store trafikruter vinkelret og at finde et tidspunkt, hvor så få erhvervsbåde som muligt er i nærheden. Her skal du huske, at deres mulighed for at undvige er kraftigt begrænset, og det kan hurtigt komme til sammenstød med fatale følger. 

Det med at navigere er selvfølgelig meget nemmere, når du har en kortplotter, der hele tiden viser dig, hvor du præcis befinder dig i forhold til eventuelle forhindringer. Er det samtidig en kortplotter med AIS, kan du få oplysninger om de andre både, som deler deres position, fart og kurs med dig via VHF-radioen. Dette gør turen noget nemmere. Husk blot, at du skal vide, hvordan du skal håndtere et eventuelt nedbrud på kortplotter og/eller AIS. Det er for eksempel ikke helt ukendt, at en båd ’forsvinder’ fra AIS, og det er jo heller ikke alle både der udsender AIS-signal.

Prøv at planlægge så du anløber havn i dagslys. Skal du anløbe en fremmed havn om natten, så sæt dig grundigt ind i anløbsforholdene og planen over havnen, kontroller især vanddybderne i bassinet. Uafmærkede fiskebøjer er et problem, især i Frankrig/ Spanien /Portugal/Middelhavet. Bøjerne kan sjældent lave mere end en lille ridse i lakken, men ved motorsejlads kan du være uheldig og få tov i skruen. Jeg undgår i videst muligt omfang motorsejlads om natten i de områder. 

Du skal visuelt kontrollere, om dine lanterne lyser korrekt. Masthead lanterner blænder ikke, men er ikke nok til alle bådstørrelser. Jeg har et 2000 lumen søgelys fast installeret under bovsprydet, med en tænd/sluk kontakt i cockpittet. Under normale forhold lyser den 3-400 meter frem uden at blænde. Det er en kæmpe hjælp i tæt markerede sejlløb og ved havneanløb i mørke. 

Skal jeg på dæk om natten, foretrækker jeg at tænde dækslyset. Det spolerer godt nok nattesynet, men giver et bedre overblik på fordækket og nattesynet kommer igen efter 10-15 minutter. En kraftig vandfast håndlampe og pandelampe er nødvendigt. Sørg for de er ladet helt op. Undgå om muligt at købe lygter, hvor du skal trykke gennem en hel cyklus af lysfunktioner for at tænde eller slukke lygten. Tænd og sluk er nok. De billigste lygter fra dubiøse (Kinesiske) websites er som regel noget ubrugeligt skrammel. 

Før det bliver mørkt, så tjek vejrmelding og forhold dig kritisk til sejlføringen. Det er bedre med for lidt end for meget sejl oppe. Sørg for at have mærker på dine fald og rebeliner. Få indøvet nogle rutiner for rebning og sejlskift. Tro ikke du skal fravige rutinerne, fordi du er træt, det går sjældent godt. Jeg har nedskrevet stort set alle manøvrer i punktform. 

Bomninger, stagvendinger, sejlskift og rebning. Jeg læser dem ikke hver gang, men bare det at have skrevet dem ned fremmer hukommelsen. Sørg for at være klædt på til vejret, det bliver oftest koldere end forventet om natten. Temperaturen stiger ikke før solopgang. Hav forberedt lidt varmt mad og drikke. 

Natten er nemmere at komme igennem, når du er veltilpas, varm og mæt. Jeg går aldrig på dæk uden redningsvest (med indbygget lys) om natten, oftest bruger jeg også livline. Når jeg sejler alene, har jeg altid en PLB på mig. Mine livliner på dækket er et fladt flouiriserende bændel. Så er de nemme at se og ruller ikke under fødderne. 

Er man flere ombord, så lav en vagtplan og overhold den i videst muligt omfang. Undgå at dele af besætningen går helt ned med søvnmangel.