Spækhuggere I Portugal

Det er nu ved at være en del år siden vi første gang fik meldt en skade der var sket efter et angreb af spækhuggere. 6 år efter er det på sin plads at reflektere over hvor stort problemet har været.

Vi har skrevet om det tidligere, og vi kan tydeligt mærke, at det fylder en hel del for de sejlere, der overvejer at tage på langfart. Årsagen er, at rigtig mange langturssejladser – især dem, der går mod varmere himmelstrøg – kræver, at de skal forbi eller uden om den Iberiske Halvø. 

Problemerne er mest udbredt i området fra Gibraltar og langs den portugisiske kyst mod nord til Biscayabugten. Her har man gennem de sidste 4-5 år rapporteret om spækhuggere, der „overfalder“ forbipasserende sejlbåde. 

I 2021 blev den første bådejer med forsikring hos Pantaenius i Danmark ramt af et sådant angreb. Båden var en Albin Ballad – ikke den største til Atlanterhavssejlads, men en gennemprøvet konstruktion, der bjerger sig godt. Et godt eksempel på, at du ikke behøver være millionær for at sejle uden for landets grænser. 

Angrebet – som mange andre – gik ud over roret. Derudover var der også skader på andre dele, men båden og især skroget holdt ganske fint til mødet med „den store delfin“. Med andre ord: En båd er ikke nødvendigvis „stærkere“, fordi den er nyere og større. 

Siden er der sket adskillige angreb, hvis vi ser bredt på alle de både, der sejler forbi Portugal. Det kan næsten virke som held, hvis man slipper igennem uden problemer. Men efter cirka seks år er det en god anledning til at reflektere over, om vi står med en uovervindelig situation eller ej. 

Hvis vi som forsikringsformidler – med kunder i både Danmark og Norge – ser på, hvor mange af vores sejlere, der reelt bliver generet af dette problem, så er det trods alt stadig relativt få. Men vi anerkender samtidig, at for dem, det går ud over, er det en ubehagelig oplevelse, de helst ville have været foruden. Dels fordi der faktisk har været både, som er sunket som følge af disse angreb, og dels fordi man ikke ved, om et angreb varer 10 minutter eller en time.

Derudover går der som regel også tid tabt, fordi båden efterfølgende må repareres, før den kan sejle videre. Dette er særligt udfordrende, hvis en atlanterhavskrydsning er planlagt – ofte med afgang fra De Kanariske Øer i det snævre vejr- og sejladsvindue, som fx ARC (Atlantic Rally for Cruisers) lægger op til. Den mistede tid kan vi desværre ikke hjælpe med, men reparation af skaderne dækker kaskoforsikringen. 

Som forsikringsformidler ser vi ikke spækhugger problemet som én af de store risici ved langfart. I vores overblik over skader og udfordringer på langture, skal vi faktisk et godt stykke ned ad listen, før spækhuggerangreb dukker op som skadesårsag. Det så lidt anderledes ud i 2022, hvor vi kortvarigt frygtede, at problemet ville vokse voldsomt. Men ud fra de data, vi har i dag, tyder det på, at tallene har stabiliseret sig. Man kan næsten få fornemmelsen af, at nogle få sager hurtigt kan blive til de berømte „ti høns“. 

Der findes nu flere hjælpemidler til at følge med i observationer af spækhuggerflokke og meldinger om angreb. Der er mange gode råd at hente på diverse hjemmesider og apps. De kan vejlede om rutevalg, afstand til kysten, vanddybder med lav risiko – samt om, hvordan du bedst håndterer situationen, hvis du alligevel bliver udsat for et angreb. 

Vi må her understrege vigtigheden af at følge gældende lovgivning for, hvad man må og ikke må gøre for at forsøge at skræmme dyrene væk. 

Skulle uheldet være ude, og båden bliver skadet, så er det vigtigste at kontakte den lokale kystvagt. De kan sende assistance, sikre båden og – vigtigst af alt – sørge for jeres personlige sikkerhed, hvis situationen bliver alvorlig. Når båden er i havn, skal du kontakte Pantaenius og anmelde skaden. Vi hjælper herefter med vejledning om reparationen, i samarbejde med en lokal taksator, som både vurderer skaderne og har kendskab til, hvilket værft der bedst og hurtigst kan hjælpe jer videre. Dette skal ikke være grunden til, at du vælger at blive hjemme.