Pantaenius Afdelinger

* Pantaenius UK Limited is authorised and regulated by the Financial Conduct Authority (Authorised No.308688)

Velkommen til din personlige brugerflade
  • Download policer, betingelser og klausuler
  • Tjek og ændre dine personlige oplysninger/data
This service is currently not available. Please try again later.
05/06/2024
Forebyggelse

Grab Bag

At forlade sin båd er den absolutte sidste mulighed i en nødsituation til søs. Men hvis besætningen ikke har andre valg end at gå i redningsflåden, er det vigtigt at de væsentligste personlige ting og fornødenheder står klar ved hånden til at tage med sig fra båden.

At forlade sin båd er den absolutte sidste mulighed i en nødsituation til søs. Men hvis besætningen ikke har andre valg end at gå i redningsflåden, er det vigtigt at de væsentligste personlige ting og fornødenheder står klar ved hånden til at tage med sig fra båden.

Redningsflåden er en af de ting, vi sejlere aldrig håber at skal tage i brug! Enhver, der har gennemført offshore-sikkerhedstræning ved, at de skal kæmpe til det sidste for deres fartøj, før de går i redningsflåden. Et flydende fartøj vil altid give større sikkerhed og mere stabilitet end en redningsflåde, så redningsflåden er sidste udvej, før skibet synker.

Der er dog situationer, hvor man må forlade båden. Hvert år har vi skadessituationer, hvor besætningen er tvunget til at bruge deres redningsflåde. Ofte, i pressede situationer og om natten, bliver vitale ting glemt om bord, når det skal gå stærkt. Du glemmer eksempelvis din diabetesmedicin og må tage turen tilbage på den synkende båd, hvilket er en unødvendig risiko i en allerede kritisk situation.

Derfor anbefaler Pantaenius en såkaldt ”Grab Bag”. En Grab Bag er en taske med et let tilgængeligt håndtag, og som står pakket et strategisk praktisk sted med præcis det indhold, der er nødvendigt for at overleve på en redningsflåde. Der findes specielle færdigpakkede tasker på markedet, men i praksis er enhver vandtæt, flydende og slidstærk beholder velegnet til brug som Grab Bag. En vandtæt taske er et godt valg, og du bør sørge for, at den indeholder omkring 30 procent luft. Beholdere med et stort låg er også praktiske.

Hvad skal der være i en Grab Bag?

1) Vandtæt håndholdt radio

For at kunne udsende Mayday og kommunikere med rednings[1]tjenesten, er en god håndholdt radio afgørende. Ideelt bør den være DSC-aktiveret og udstyret med en GPS-modtager. HUSK ekstra batterier!

2) Håndblus

Fakler lyser langt om natten og hjælper med at henlede opmærksomheden på din placering. Håndholdte røgbomber kan også gøre det nemmere for redningstjenesten at finde dig ved dagslys.

3) Medicin

Hvis du regelmæssigt tager medicin eller lider af astma eller allergi, skal en nødvendig mængde af disse lægemidler være i din Grab Bag. Endvidere anbefaler vi: smertestillende medicin, søsyge tabletter, desinficerende creme og –opløsninger samt forbindinger. En lille tube tandpasta og en tandbørste er også nyttige ting.

4) Vand

En person kan leve i flere uger uden mad, men kun et par dage uden væske. Derfor er drikkevand et must i redningsflåden. Da ferskvand er lettere end saltvand, kan du fylde nogle flasker ca. 2/3 op med vand og fastgøre dem til redningsflåden. Sådan kan du tage mere væske med og evt. efterfylde.

5) Mad

Langtidsholdbare fødevarer med høj energitæthed såsom nødder, tørret frugt, chokolade og energibarer hjælper dig over tid i redningsflåden og kan hjælpe med at holde humøret oppe.

6) Nøgler, dokumenter, kreditkort

Disse ting er ikke umiddelbart afgørende, men kopier af dit pas/kørekort og bådpapirer, et kreditkort og vigtige reservenøgler sparer dig senere for unødvendige besøg hos diverse myndigheder.

7) Vandfast tusch

Uanset om du vil afhente en positionsrapport via radio eller notere noget til dig selv: En vandfast tyk tusch eller pen er godt at have ved hånden. Du kan også bruge den til at skrive direkte på redningsflådens indervæg.

8) Hånd GPS og kompas

Her gælder også: HUSK ekstra batterier!

9) Kniv

Redningsflåder skal være udstyret med en kniv, men det, som er standard i en redningsflåde er ikke altid det optimale. Tag din egen kniv med dig, gerne en, som kan foldes sammen.

10) Lommelygte

 En vandtæt lommelygte hjælper dig med orienteringen om natten og kan også bruges til at give lyssignaler. Det bedste, er en model i høj kvalitet og med en blinke funktion, som kan ses på lang afstand (40 til 60 blink i minuttet).

11) Redningstæpper

Metalbelagte redningstæpper er lette, fylder ikke meget og beskytter mod hypotermi. Varmepads er også en god idé, og de kan give et vigtigt tilskud af varme til kropstemperaturen.

12) Solafskærmning

En hat, solbriller og en solcreme med høj beskyttelsesfaktor kan forebygge solstik og solskoldning.

13) Reb og tape

Reb eller tape kan bruges til at sikre personer eller genstande til redningsflåden. Altid godt: En rulle gaffatape.

Pantaenius - en troværdig partner
Hvor vigtig er sikkerhed og ro i sindet…
Med 50
års

erfaring garanterer vi en professionel og effektiv skadebehandling, når du har mest brug for det.

100.000
kunder

har allerede tillid til os og gør Pantaenius til den førende udbyder af bådforsikringer i Europa.

35.000
eksperter

i vores netværk hjælper os med at sikre dig lokal service og hjælper dig med råd og ekpsertise i hele verden.