Velkommen til din personlige brugerflade
  • Download policer, betingelser og klausuler
  • Tjek og ændre dine personlige oplysninger/data
This service is currently not available. Please try again later.
09/18/2026
Sejlads

Kan den rigtige vejrudsigtsmodel redde din sejltur?

De fleste af os kender det: Man tjekker vejret inden en sejltur – og alt ser lovende ud. Men når man først kommer på vandet, passer vejret pludselig ikke med forventningerne. Man sejler i små regn og 10 sekundmeter vind, selvom vejrudsigten lovede tørvejr og kun 5 sekundmeter.

Efter en overraskende og måske lidt anstrengende tur står man der – lettere forpustet og gennemblødt i havnen. Og på bagkant af en hård tillægning, hvor både ægteskab og besætning blev sat på prøve, vender man sig mod nabobåden og siger med et opgivende smil: 

Quote icon

Nabobåden, som har valgt at blive inde bag stensætningen hele dagen, smiler roligt og svarer: „Nåå, det havde vi set – du kigger bare på den forkerte vejrudsigt. Jeg bruger YR, og den passer altid.“ Men hvad betyder det egentlig at kigge på den rigtige vejrudsigt – og hvorfor passer den ikke altid? 

 

Vejrudsigter vs. modeller 

Det er ikke nemt at spå om vejret – og det er der faktisk en god grund til. Man bliver ikke meteorolog bare ved at trække en uddannelse ud af en automat. Men heldigvis behøver du heller ikke være meteorolog for at give dig selv og familien bedre chancer for en god sejltur uden ubehagelige overraskelser. 

Den største fejl, mange sejlere laver, er at tale om vejrudsigter i stedet for modeller. For alle vejrtjenester – YR, TV2 Vejret, FOCC, Windy osv. – bygger nemlig på meteorologiske modeller. Og det er modellerne, der er interessante, ikke hvem der præsenterer dem med flot grafik.

 

Gør som de lokale 

En gammel og klog regel blandt sejlere lyder: Gør som de lokale.

Og reglen gælder ikke kun, når det handler om, om man kan spise de friskfanget fisk uden at få bøvl med maven, eller hvor de skjulte sten i farvandet ligger – men også for, hvordan man læser vejret. I de danske farvande – hvor vi jo selv er de lokale – bruger både DMI, FOCC og YR modellen MEPS (Harmonie-Arome) til korte vejrudsigter på cirka 2,5 døgn. Heri ligger forskellen måske, hvorfor du og din nabo i havnen har læst vejret forskelligt. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at din Windy-app har vist en af de store, globale modeller som ECMWF eller GFS, mens din nabo har kigget på en lokal, kortsigtet model. 

 

Overblik over de nævnte modeller 

  • MEPS (Harmonie-Arome): Meget præcis i vores lokalområde på den korte bane. 
  • ECMWF: Meget præcis til mellemlang sigt (3–10 dage). Bruges også af lokale vejrtjenester. 
  • GFS: God til længere udsigter, men mere usikker på kort sigt. 

Husk: Tjek altid, hvilken model din app viser. Brug de lokale modeller tæt på afgang, og brug de store modeller til planlægning længere frem i tiden. 

 

Bølger – måske det værste element 

Vejrmodeller giver også information om bølger – ofte det element, som kan være den største belastning for mandskabet på en sejltur. Vind og regn kan man som regel håndtere med sejljusteringer, varmt tøj eller ved at søge lidt læ under sprayhooden. Men bølgerne – dem kan man sjældent gøre så meget ved, uden at ændre kursen væsentligt. 

Selvom bølgerne herhjemme sjældent bliver store, kan selv små bølger føles ubehagelige og give søsyge eller ubehag ombord. De fleste modeller viser både bølgehøjde og periode, men det kan være svært at vurdere, hvordan de to faktorer tilsammen påvirker båd og besætning. 

Eksempler

  • 1 meter høje bølger med 2 sekunders periode → opleves som voldsomme. 
  • 1 meter høje bølger med 6 sekunders periode → opleves som behagelige.

     

Charles-skalaen – et praktisk sammenligningsværktøj 

For at kunne sammenligne bølger fra tur til tur bruger jeg Charles-skalaen. Den findes ikke i officielle sejladsbøger – den er hjemmelavet – men den giver et godt referencepunkt for, hvordan forskellige bølgesystemer føles. 

Formel: Charles-skala = (Bølgehøjde / Periode) × 2 – eks. (1,5/4) x2 = 0,75 = Referencepunkt 

Hos os med familiesejlads – med vinden ind agtenfra – bruger vi f.eks. skalaen således med gradvis udvikling: 

  • Charles-skala ≤ 0,5 → Meget fin og behagelig sejlads. 
  • Charles-skala ≈ 0,8 → Tag forholdsregler. 

Sejler vi mod bølgerne, opleves selv 0,5 som mere ubehageligt – og derfor opsøger vi et lavere tal på skalaen. Værdierne for behagelig sejlads ændrer sig selvfølgelig efter bådtype og besætning, så det er vigtigt at gøre sig sine egne erfaringer på vandet for at opnå den bedste sejlads. 

Afsluttende tip

  • Brug lokale modeller kort før afgang. 
  • Lær din egen båd og besætning at kende i forskelligt vejr.
  • Brug Charles-skalaen som et sjovt og praktisk værktøj til at forstå bølgerne – og forudse, hvad man kan forvente. 

God sejlads – og husk: Den bedste vejrudsigt er den, du forstår!

Fcoo vejrudsigt med Harmonie model.
Fcoo vejrudsigt med ECMWF model.
Udbydere kan vise flere forskellige modeller.
Endnu et eksempel på flere forskellige modeller under samme app

billede 0 af 0
Med 50 års

erfaring garanterer vi en professionel og effektiv skadebehandling, når du har mest brug for det.

110.000 kunder

har allerede tillid til os og gør Pantaenius til den førende udbyder af bådforsikringer i Europa.

35.000 eksperter

i vores netværk hjælper os med at sikre dig lokal service og hjælper dig med råd og ekpsertise i hele verden.